Tanker om og holdninger samt mine iagttagelser personligt og professionelt i forhold til det omgivende samfund:
Den industrielle udvikling gennem de seneste måske et par hundrede år har været med til, at almindelige menneskers hverdag og familieliv har forandret sig drastisk og er i stadig forandring. Fx har teknologi og it helt sikkert bragt rigtig meget godt med sig, herunder udvikling, vækst i samfundet og økonomi. Men bagsiden af medaljen er, at det også kan have en negativ betydning som stagnation eller afvikling, og det skal vi for alt i verden undgå.
Man kan også foranlediges til at tro, at des mere intellektuelle vi bliver, des mere viden og information vi får, og jo rigere økonomisk vi bliver, sammenlignet med tidligere generationer, så behøver det ikke at være ensbetydende med, at vi bliver mere lykkelige, mere tilfredse eller får en bedre trivsel.
Hvis man ikke forholder sig til udviklingen generelt og tror på, at hårdt arbejde, tilegnelse af viden og effektiv dygtighed er nok til, at man udvikler sig til et helt, empatisk og dannet menneske, så glemmer man, hvad det vil sige at være et helt menneske med tanker og følelser.
Hvis man grundlæggende forholder sig tavs omkring problematikker, så kan mennesket godt udvikle sig til at blive en økonomisk god samfundsborger, men det betyder ikke, at den indre udvikling følger med, og at det enkelte menneske bliver empatisk og dannet.
Desuden tror mange, at børn i børneinstitutioner og skoler automatisk lærer almen dannelse. Det er sikkert, at grundlæggende skal mennesket lære etik, moral, empati og almen dannelse i familien sideløbende med institutioner og skoler.
Som lærer afholdes skole-hjem-samtaler. Det er slående, hvor tydelig den sociale arv viser sig næsten hver gang. Når man har med et velfungerende barn i trivsel at gøre, som er åben for læring og hviler i sig selv, så er man ikke i tvivl om, at barnet har rigtig meget fra forældrene. Det omvendte er også tilfældet.
Alle forældre besidder en helt naturlig stor kærlighed til deres barn og vil deres barn det bedste. Men det kan ikke stå alene.
Vi skal udvikle og videreudvikle menneskelighed (etik, moral, empati og dannelse). Børn eller unge får det ikke bedre end deres forældre. Forældre, der er åbne for selv at udvikle sig som mennesker, giver denne gave videre til deres børn. Har børnene i deres første år ikke lært almindelig menneskelighed / almindelig dannelse, så er det opgaven for institutioner og skoler at lære dem dette. I dag er fokus i skolerne på mange ting, og risikoen for at der går for lang tid, og at indsatsen er for ukoordineret er stor (mellem lærere, pædagoger og forældre og barn).
Menneskelighed hviler på fundamentale ressourcer, og det kan læres ”lag på lag” eller ”niveau på niveau”, hvis man arbejder hermed i en tryg og tillidsbaseret kontekst med tilpas forstyrrelser.
Hvis ”man har svært ved at klare sig” i skolen eller på en arbejdsplads, så kan det dække over psykiske vanskeligheder, der kan ses ved manglende trivsel, manglende sociale færdigheder og manglende lyst og energi på læring. Evnen til at sætte ord på tanker og følelser.
Fokus skal være på, at vi definerer problemet, problemstillingen eller diagnosen og i en læringskontekst arbejder med både kernen og det mere normale.
Hvis vi ikke lærer vores børn at håndtere basale emotioner som accept, nysgerrighed, vrede, frygt, tristhed, glæde med mere, så vil det være et gigantisk svigt. Børn skal lære at trives og lære, når de er sammen med andre, og når de er alene.
Så i første omgang handler det ikke om flere midler eller flere ressourcer, men der er brug for ledelse og styring, så der kan komme det rette fokus fremadrettet.